Skip Navigation Links


Folkeræs og Crosskart
Sverige

Lidt á lá Zulu Djævleræs!

Fra kr. 7.600,-

 

Dansk Turleder
Egen motorcykel el. bil

Fra 3 dage

Garanteres gennemført



 




Vi tilbyder dette arrangement eller et lignende arrangement til grupper af mindst 10 deltagere. Vi tilrettelægger gerne programmet i henhold til gruppens præcise ønsker.

Vi er glade for at kunne præsentere et nyt rejsearrangement hos Motour.dk; Folkeræs og Crosskart i Sverige.

Dette arrangement er motour.dk`s svar på "Zulu Djævleræs" og er for dig, der bare elsker ræs. Der er selvfølgelig nogle begrænsninger i forhold til måden Zulu afvikler deres ræs på - vi slipper også for Tage!

På denne rejse vil du få mulighed for at slippe din indre fartdjævel løs i de fine biler, der bruges til folkeracet. Vi tilbyder dig 2 spændende dage - eller mere - i Sverige med folkeræs og crosskart-ræs samt kanotur, god mad og overnatning.

Der er også mulighed for, at tilmelde sig et rally-kursus med individuel instruktør.

Masser af adrenalin og sjov!



Priser
7.600,- kr. pr. person i dobbeltværelse
950,- kr. i enkeltværelsestillæg (tillæg på dobbeltværelsesprisen)
Rejsen inkluderer:
• 2 nætters ophold i delt dobbeltværelse inkl. bad og toilet
• 2 x morgenmad
• 2 x frokost
• 1 x grillbuffet
• 1 x folkerace med 3 heats og finale
• 1 halv dags kanoleje
• 1 x Crazy race
• Motordragt, handsker og hjelm til hver deltager
• Svensk moms og afgift
• Dansk moms
• Afgift til Rejsegarantifonden
Rejsen inkluderer ikke:
• Transport til og fra Lindköping
• Ikke nævnte forplejninger
• Evt. afbestillings- og rejseforsikring
Præsentation:
Rejsen går til området ved Linköping, ca. 430 km fra København.

Anlægget befinder sig ude i den skønne svenske natur med et stort motorsportsanlæg bestående af grusbaner og rally-tracks, samt adgang til et dejligt område med søer og åer.

Her er tillige mødelokaler, et hotel og adgang til en stor dejlig sø.

Indkvarteringen foregår på et lille hotel, der ligger tæt ved banen, så man kan gå mellem de to steder. Her er der 23 dobbeltværelser med bad og toilet. Her er tillige opholdsrum og restaurant, hvor morgenmaden, frokost og aftensmad spises.

Motorbanen er en grusbane med en længde på 1150 meter. Den smalleste del af banen er 12 meter bred og bredest er den 22 meter. Banens type benævnes som en rally-crossbane. På startspladsen kan op til 7 biler starte samtidig. Der er naturligvis speakertårn på banen, hvor dommere, speakere og fotografer kan indtage en god og sikker placering.

Hele centret er placeret smukt ude i naturen, og dette danner godt grundlag for forskellige køretekniske aktiviteter og et hyggeligt socialt samvær.

Fakta:
Lukkede grupper:
Hvis I er en større gruppe, en mc-klub, et firma eller lignende, der gerne vil have et lignende arrangement kun for jeres gruppe, tilbydes dette også. Tag venligst kontakt til os. Der skal deltage mindst 10 på et kursus for en lukket gruppe.

Sværhedsgrad:
Alle kan deltage. Vi kræver dog, at du er mindst 18 år på kursusdagen. Kørekort er ingen krav, men du bør kunne køre bil og være over 18 år.

Selvrisiko:
Der er ingen ved folkerace og crosskart-kørsel.
Hvis du vil have en rally-lektion, er der selvrisiko.

Forsikring:
Du kan tegne afbestillings- og rejseforsikring gennem Motour.dk. Din personlige ulykkesforsikring dækker for evt. skader, idet dette er en privat fritidsaktivitet, ligesom når du f.eks. tager i Fårup Sommerland, Actionparken eller kører gokart med kammeraterne.

Kursus sted:
Kurset foregår ved Lindkøbing i Sverige, ca. 430 km fra København. Alle deltagere får kursusstedets adresse med de sidste rejsepapirer, der tilsendes ca. 14 dage inden afrejse.

Indkvartering:
Indkvartering på pænt hotel ved banen. Ophold på delt dobbeltværelse. Hvis deltageren rejser alene sørger Motour.dk for, at man bor sammen med anden kursist. Hvis deltagerantal ikke går op, skal den sidst tilmeldte deltager tilkøbe enkeltværelse.

Antal deltagere:
Kurset gennemføres ved minimum 10 deltagere, og der er plads til maksimum 20 deltagere.

Rejsemateriale inden afrejse:
Inden afrejse vil alle rejsedeltagere modtage udførlig rejseinformation!

Turleder:
Turlederen deltager på denne rejse og mødes med gæsterne ved indkvarteringen. Han sørger for alt praktisk under arrangementet og giver generelle informationer og er også gerne behjælpelig med at oversætte for de, der ikke forstår svensk. Vores turledere er erfarne bilister og motorcyklister.
På grupperejser er der normalt ikke turleder med.

Forbehold:
Der tages forbehold for ændringer i programmet, evt. valutaændringer. Valuta er beregnet med kurs pr. 1/9 2011. Ved væsentlige udsving vil der blive opkrævet difference fra kursberegningsdatoen.

OBS.
Der er alkoholbevilling på anlægget. Men man må ikke have indtaget spiritus, når der køres bil.

Henrik Tang fra Motour.dk har taget de fleste af billederne på denne side.

Links: