Skip Navigation Links


Den Østrigske Klassiker

Alle de klassiske udflugter og bjerge. Masser af oplevelser. Hotel med swimmingpool.

Fra 5.650,-

 

Dansk turleder på mc
Egen motorcykel

7 dage
Rejsen er afviklet
Garanteres gennemført



 




En af jubilæumsrejserne i 2018 er den traditionsrige rejse til de østrigske alper.

Det er godt nok en klassiker, men i en ny indpakning, således at du får flere nye oplevelser med og nye besøg, f.eks. i nogle af områderne, hvor den kendte østrigske TV-serie "Bjergdoktoren" og sågar nogle af Hansi Hinterseers film er optaget.

Oplev med Motour.dk nogle af de største og mest berømte bjergpas i Østrig, og tag med ud på de små og fantastisk flotte lokale ruter, som du aldrig selv ville finde!

Denne rejse bliver sågar kombineret med mulighed for at deltage på en udflugt gennem Bayern og et besøg på BMW-træffet i Garmisch Partenkirchen.

Rejsen er tilrettelagt med ophold på et af mine gode hoteller i Tirol, hvor der også er swimmingpool og en fantastisk udsigt.

Hver dag bydes på gode og overkommelige udflugter, ligesom jeg også laver nogle lokale udflugter og besøg i Tirol. Her er der personlige fortællinger og venlige og imødekommende værter overalt, hvor vi kommer.

Vær opmærksom på, at Motour.dk i 2018 har to forskellige rejser til Østrig i samme periode. Den Østrigske Klassisker som du læser lige nu, og så det nye koncept "Østrigske Alper XXL", hvor der køres ekstra meget og friskere. Hvis I er flere, der rejser sammen og har forskellig erfaring og temperament, er der således mulighed for at køre forskellige udflugter på hver type rejse, men bo sammen og spise sammen under opholdet.

Klik på fanen "Rejseforløb", og læs dag til dag-programmet og se de mange gode billeder og videoer, der også viser nogle af de landskaber og ting, som vi kommer til at opleve på rejsen.



Priser
5.650,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse
1.150,- kr. i enkeltværelsestillæg
750,- kr. pr. person tillæg i delt dobbeltværelse, ekstra nat
100,- kr. tillæg i enkeltværelse for ekstra nat
Rejsen inkluderer:

Rejselængde:
• 7 dages ophold fra søndag 1/7 til lørdag 7/7 2018

Ophold:
• 7 dage 6 overnatninger på flot tiroler-hotel

Forplejning:
• Halvpension fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen bestående af:
• Morgenbuffet med stort udvalg
• 3 retters aftensmad bestående af suppe, hovedret, dessert samt salatbuffet

Aktiviteter/udflugter:
• Alle udflugter på mc er inkluderet
• Entré til bjergbondemuseum
• Koncert med blas orkester
• Udflugt med lift på bjerget
• Entré til BMW-træf

Diverse:
• Dansk turleder på motorcykel
• Udførligt rejsemateriale
• Lokale skatter, moms og afgifter
• Dansk moms
• Afgift til Rejsegarantifonden
Rejsen inkluderer ikke:
• Benzin
• Lommepenge
• Forplejning på udflugter
• Drikkevarer
• Vignette til kørsel på motorvej i Østrig ca. € 7,-
• Entréer og besøg på seværdigheder
• Evt. overnatning på ud- og hjemrejse
• Evt. ekstra overnatning på destinationen iht. prislisten
• Parkeringsomkostninger (p.t. ingen kendte)
• Evt. betalingsveje og bompenge (ca. € 15,-)
• Evt. afbestillings- og rejseforsikring
Præsentation:

Oplev Tirol, Salzburger Land og Bayern på 7 dage!

Vi bor på denne rejse kun ét sted i Tirol og på det samme gode hotel hele ugen. Vi er endnu engang i hjertet af Tirol ved Kitzbühler Alperne, hvor der er fantastisk smukt – og herfra er der ganske kort afstand til de flotte udflugtssteder i Tirol, f.eks. Gerlos Hochalpenstrasse, Kitzbühel, Zillertal, Inn-dalen og naturligvis Bayern i Tyskland.

Rejsen er tilrettelagt således, at der er ankomst søndag 1. juli.

Hvis du har lyst og tid til at rejse tidligere fra Danmark, er der mulighed for at tilkøbe en ekstra overnatning, dvs. med ankomst lørdag 30. juni. Det samme gælder, hvis du ønsker at forlænge rejsen med en ekstra nat. Se prislisten herfor.

3 minutters intro til rejserne til Østrig:



13 minutters video fra en tidligere rejse til Østrig:



Jeg har siden 1989 arbejdet med rejser til Østrig såvel sommer som vinter og har hvert år været i Østrig flere gange. Det betyder et godt specialkendskab og mulighed for at lave detaljerede og spændende rejseforløb. Den erfaring får du gavn af på denne rejse.

I løbet af opholdet køres der en række udflugter af forskellig længde og med meget forskelligt indhold. Jeg har tilrettelagt dagene, således at der er gode længere køredage og kortere dage med tid til oplevelse og indlevelse. Se det udførlige dagsprogram nedenfor.

På rejsen til og fra Østrig tilbyder jeg mulighed for mellemovernatning til favorabel pris. Se nærmere herom under overskriften Fakta.

Fakta:

Sværhedsgrad:
Rejsen er tilrettelagt således, at alle typer motorcyklister kan følge med og klare de dagture, jeg har planlagt. Det kræver naturligvis, at du har erfaring i at køre i bjerge og køre mange sving. Du skal naturligvis være opmærksom på, at det er en rejse til Østrig med de bjerge og udfordringer, der ligger i dette.

Det forventes, at du som deltager på rejsen sætter dig ind i rejsens forløb og forholder dig sagligt til dagsruternes længde og typen af ruter, som vi skal køre, inden du bestiller rejsen. Hvis du kører på en motorcykel, der er ældre end 1980, og som måske ikke er vant til at blive kørt flere dage i træk, skal du være helt sikker på, at din maskine kan klare rejsen. At man kører på en ældre motorcykel er ingen hindring for at deltage, men det er vigtigt, at rejsedeltagerne forstår, at en god rejsegennemførelse også kræver, at deltagerne forstår vigtigheden af at være en harmonisk del af trafikken og derved have fokus på sikkerheden. Motorcykler under 450 ccm3, såkaldte "kineser-motorcykler" eller scootere kan ikke deltage på rejsen.

Du skal være erfaren motorcyklist og vant til at køre fællestur sammen med andre motorcyklister. Hvis du ikke er så vant til at køre fællestur med andre, bør du ringe til Motour.dk og lige tale med Henrik om dette. Normalt skal turlederen nok hjælpe dig med at lære teknikken at kende, så du ved, hvordan det foregår. Det er ikke svært, men det kræver, at du er en erfaren motorcyklist og vant til at køre i trafikken.

Den længste udflugt er på ca. 300 km. Det kan fint klares på en dag ved at køre en kombination af landeveje, og hovedveje, som der er planlagt i programmet. Jeg gør meget ud af at tilrettelægge dagenes forløb, og de angivne dagsstrækninger er faktuelle kilometer. Det betyder også, at hvis en deltager hellere vil vælge at køre motorvej, så er man velkommen til at gøre det på egen hånd.

Rejsen er tilrettelagt som en behagelig udflugtsrejse i bjergrigt landskab med gode pauser og tid til, at alle skal kunne følge med. Men det kræver også, at man som rejsedeltager forstår, at der er lagt et dagsprogram, hvor ruterne er planlagt efter at følge den almindelige trafik og derved også de almindelige hastigheder. At køre i bjergene kræver indsigt og god forståelse for svingkørsel. Det er absolut nødvendigt at følge den almindelige trafikrytme, for ellers vil det gå ud over sikkerheden på rejsen, og på en Motour.dk rejse er der altid fokus på sikkerheden.

Ved bestilling af rejsen såvel online som pr. e-mail eller telefon, bekræfter du som rejsedeltager, at du har læst rejsebeskrivelsen og rejsebetingelserne.

Rejsens samlede længde:
I Østrig køres ca. 1.000 km udflugter i alt i løbet af rejsen.
Fra Padborg til vores hotel er der ca. 950-1.000 km, afhængig af den rute, du vælger at køre.

Antal deltagere:
Rejsen gennemføres med minimum 10 deltagere, og der er plads til maksimum 18 deltagere, hvilket ofte svarer til maksimalt ca. 14 motorcykler, idet der er motorcykler med bagsædepassager.

Mellemovernatning:
Jeg tilbyder at bestille mellemovernatning i den centrale del af Tyskland på ud- og hjemrejsen. Overnatning i hyggeligt 3-stjernet hotel med halvpension (aftensmad og morgenmad) i by tæt ved motorvejen koster kr. 850,- pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse er kr. 400,-.

Forlæng rejsen i Østrig?:
Hvis du har mulighed for at rejse fra Danmark fredag d. 29. juni og derved kan ankomme lørdag 30. juni er der mulighed for at tilkøbe en ekstra overnatning. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive en eller flere dage. Se tillægsprisen for dette i prislisten.

Turleder:
På rejsen er der to turledere, idet Østrigs-rejsen i 2018 laves i to kombinationer. Henrik Tang er naturligvis en af turlederne. Begge turledere mødes med gæsterne i Tirol. Turlederne sørger for alt praktisk på rejsen og kører forrest på alle udflugter. Turlederen har lagt rejseplanen og fundet de gode ruter og pausesteder. Alle vores turledere er erfarne motorcyklister og vant til at køre i bjergene.

Hvem skal man bo sammen med, hvis man rejser alene?:
Hvis du ikke har nogen at rejse med, anbefaler jeg at du vælger et enkeltværelse.
Jeg forsøger også gerne at finde en makker, der evt. vil dele et dobbeltværelse. Jeg forsøger at sammensætte de rejsende, således at man - hvis man rejser alene - naturligvis bor sammen med en af samme køn. Hvis der rejser et ulige antal, der ønsker at bo i/dele dobbeltværelse, vil den sidste, der bestiller være nødsaget til at tilkøbe enkeltværelse. Du får en oversigt over deltagere og værelser i de sidste papirer, som du modtager 14 dage inden afrejse.

Alternative udflugtsmuligheder:
Hvis der er en udflugt, du ikke ønsker at deltage på, eller måske en dag, hvor du kun vil køre halvdelen af dagen, så vil turlederen altid kunne give dig forslag til andre aktiviteter og ruter.
Det kan f.eks. være besøget til BMW-træffet, hvor du har mulighed for en ekstra udflugtssløjfe, inden turlederen kører videre.

Rejsemateriale inden afrejse:
14 dage inden afrejse vil alle rejsedeltagere modtage et udførligt rejseprogram!

Forbehold:
Der tages forbehold for ændringer i programmet, evt. valutaændringer. Valuta beregnet pr. kurs 10/10 2017.

Henrik Tang fra Motour.dk har taget de fleste af billederne på denne side.

Links: