Skip Navigation Links


Bayern og Østrig

Oplev det skønne alpeområde i Tyskland og Østrig.

Fra 12.300,-

 

Dansk turleder på mc
Egen motorcykel

14 dage
Rejsen er udsolgt
Garanteres gennemført



 



Rejseperioder:
24-06-2018 - 07-07-2018 Udsolgt

Den store bjergrejse i 2018.

På rejsen befinder vi os både i den østlige og vestlige del af Bayern og i hjertet af Tirol med udflugter til Salzburger-Land.

Her er landskaberne meget forskellige, så rejsen skifter også karakter fra det bløde og bakkede i starten til de større bjerge i sidste halvdel af rejsen.

Hver dag byder jeg på gode og varierede udflugter, bl.a. med den meget efterspurgte udflugt til Hitlers "Ørneborg" - Kehlsteinhaus, de flotte panoramaveje i Berchtesgaden. I det vestlige Bayern køres flere bjergrige udflugter med nogle af de mest kendte tyske bjergpas. Vi ser og oplever nogle af de kendte byer og steder, f.eks. Oberammergau og torneroseslottet Neuschwanstein, ligesom kendte skisportsbyer med de store skihopbakker skal beses.

I Bayern bor vi direkte ved Zugspitze, Tysklands højeste bjerg, og der bliver også mulighed for at tage op på toppen af det.

Efter den første uge i Bayern går ruten med turlederen til Tirol og vores skønne hotel, som vi bor på hele ugen.

I 2018 har Motour.dk 2 rejser til Østrig i samme uge, "Den Østrigske Klassiker" og "Østrigske Alper XXL".

Når du køber denne rejse på 14 dage, der hedder "Bayern og Østrig", så vælger du ved tilmelding selv, hvilken af Østrigs-rejserne du vil deltage på. Vi bor på samme hotel i Østrig i det samme antal dage. Ved tilmelding skal du således i bemærknings feltet angive dit ønske for, hvilken Østrig rejse du vil være med på.

Vær dog opmærksom på, at dagsudflugtsteksten for østrigs-delen, som du læser nu, er beskrevet for "Den Østrigske Klassikers" indhold. Vælger du ved tilmelding at være med på "Østrigske Alper XXL" som uge 2, så har du naturligvis udflugts forløbet som angivet i rejsen med dette navn her på websitet.

Oplev med Motour.dk nogle af de største og mest berømte bjergpas i Østrig, og tag med ud på de små og fantastisk flotte lokale ruter, som du aldrig selv ville finde!

Denne rejse bliver sågar kombineret med mulighed for at deltage på en udflugt gennem Bayern og et besøg på BMW-træffet i Garmisch Partenkirchen.

Rejsen er tilrettelagt med ophold på et af mine gode hoteller i Tirol, hvor der også er swimmingpool og en fantastisk udsigt.

Klik på fanen "Rejseforløb", og læs dag til dag-programmet og se de mange gode billeder og videos, der også viser nogle af de landskaber og ting, som vi kommer til at opleve på rejsen.

Ved dette rejsevalg får du sammenlignet med de to rejsekombinationer en ekstra overnatning uden beregning.



Priser
12.300,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse
2.100,- kr. i enkeltværelsestillæg
Rejsen inkluderer:

Rejselængde:
• 14 dages ophold fra søndag 24/6 til lørdag 7/7 2018

Ophold:
• 14 dage 13 overnatninger på flotte 3+ stjernede hoteller

Forplejning:
• Halvpension fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen bestående af:
• Morgenbuffet med stort udvalg
• 3 retters aftensmad bestående af suppe, hovedret, dessert samt salatbuffet

Aktiviteter/udflugter:
• Alle udflugter på mc er inkluderet
• Entré til "Ørneborgen" inkl. busudflugt
• Maut på panoramavej i Berchtesgaden
• Entré til bjergbondemuseum
• Koncert med blas orkester
• Udflugt med lift på bjerget i Østrig
• Entré til BMW-træf

Diverse:
• Dansk turleder på motorcykel
• Udførligt rejsemateriale
• Lokale skatter, moms og afgifter
• Dansk moms
• Afgift til Rejsegarantifonden
Rejsen inkluderer ikke:
• Benzin
• Lommepenge
• Forplejning på udflugter
• Drikkevarer
• Entréer og besøg på seværdigheder
• Evt. overnatning på ud- og hjemrejse
• Evt. lift op på Zugspitze
• Evt. ekstra overnatning på destinationen iht. prislisten
• Parkeringsomkostninger (forventeligt € 5,- ved Kehlsteinhaus, ellers p.t. ingen kendte)
• Evt. betalingsveje og bompenge (ca. € 15,-)
• Evt. afbestillings- og rejseforsikring
Præsentation:
Oplev det skønneste af Tyskland og Østrig på 14 dage!

Jeg har tilrettelagt rejsen i en periode, hvor der ikke er blevet ferietid i alperne endnu. Det giver os bedre mulighed for at komme rundt og opleve seværdigheder og rigtig fine køreveje.

Dagsforløbene er på denne rejse forskellige i længde, og det skyldes, at der også bydes på gode pauser med meget interessante besøg, så at der også er tid til at opleve. Uanset vil du se Tyskland og Østrig fra en helt ny side. Hvis du ikke har været i Bayern og Østrig før, så vil du også se, at der faktisk er stor forskel på de tyske alper og de østrigske.

Bayern er den sydligste tyske delstat og dækker et landområde på 70.550 km2. Her bor i alt 12.6 millioner indbyggere. Mange betragter Bayern som den vigtigste delstat i Tyskland, idet området har en stor folkelig opbakning og stor politisk indflydelse i rigsdagen. Bayern er opdelt i landsdelskredse, og vi kommer på denne rejse til at opholde os i Oberbayern og Schwaben.

I løbet af opholdet køres der forskellige udflugter af forskellig længde og med meget forskelligt indhold. Jeg har tilrettelagt dagene, således at der er gode køredage og der også enkelte dage er mulighed for at opleve noget på egen hånd, f.eks. når vi kommer forbi Neuschwanstein eller når der er mulighed for at komme op på Zugspitze-bjerget.

Når vi kommer til Østrig og Tirol, så bor vi på det samme gode hotel hele ugen. Vi er endnu engang i hjertet af Tirol ved Kitzbühler Alperne, hvor der er fantastisk smukt – og herfra er der ganske kort afstand til de flotte udflugtssteder i Tirol, f.eks. Gerlos Hochalpenstrasse, Kitzbühel, Zillertal, Inn-dalen og naturligvis Bayern i Tyskland.

Rejsen er tilrettelagt således, at der er ankomst søndag 24. juni. Så har du et godt rejseforløb til Bayern. Når der er hjemrejse er det lørdag 7. juli, så der også er tid til at nå hjem på evt. to dage.

3 minutters intro til rejserne til Østrig:



13 minutters video fra en tidligere rejse til Østrig:



Jeg har siden 1989 arbejdet med rejser til Bayern og Østrig såvel sommer som vinter og har hvert år været i områderne flere gange. Det betyder et godt specialkendskab og mulighed for at lave detaljerede og spændende rejseforløb. Den erfaring får du gavn af på denne rejse.

På rejsen til Bayern og fra Østrig tilbyder jeg mulighed for mellemovernatning til favorabel pris. Se nærmere herom under overskriften Fakta.

Fakta:

Sværhedsgrad:
Rejsen er tilrettelagt således, at alle typer motorcyklister kan følge med og klare de dagture, jeg har planlagt. Det kræver naturligvis, at du har erfaring i at køre i bakker og i bjerge og køre mange sving. Det gode ved at vælge Bayern og Østrig som en samlet rejse er, at du får øvet dig i Bayern, uden at det bliver svære bjerge, og når du kommer til Østrig, er du klar til de større udfordringer.

Det forventes, at du som deltager på rejsen sætter dig ind i rejsens forløb og forholder dig sagligt til dagsruternes længde og typen af ruter, som vi skal køre, inden du bestiller rejsen. Hvis du kører på en motorcykel, der er ældre end 1980, og som måske ikke er vant til at blive kørt flere dage i træk, skal du være helt sikker på, at din maskine kan klare rejsen. At man kører på en ældre motorcykel er ingen hindring for at deltage, men det er vigtigt, at rejsedeltagerne forstår, at en god rejsegennemførelse også kræver, at deltagerne forstår vigtigheden af at være en harmonisk del af trafikken og derved have fokus på sikkerheden. Motorcykler under 450 ccm3, såkaldte "kineser-motorcykler" eller scootere kan ikke deltage på rejsen.

Du skal være erfaren motorcyklist og vant til at køre fællestur sammen med andre motorcyklister. Hvis du ikke er så vant til at køre fællestur med andre, bør du ringe til Motour.dk og lige tale med Henrik om dette. Normalt skal turlederen nok hjælpe dig med at lære teknikken at kende, så du ved, hvordan det foregår. Det er ikke svært, men det kræver, at du er en erfaren motorcyklist og vant til at køre i trafikken.

Den længste udflugt er på ca. 300 km. Det kan fint klares på en dag ved at køre en kombination af landeveje, og hovedveje, som der er planlagt i programmet. Jeg gør meget ud af at tilrettelægge dagenes forløb, og de angivne dags strækninger er faktuelle kilometer. Det betyder også, at hvis en deltager hellere vil vælge at køre motorvej, så er man velkommen til at gøre det på egen hånd.

Rejsen er tilrettelagt som en behagelig udflugtsrejse i bjergrigt landskab med gode pauser og tid til, at alle skal kunne følge med. Men det kræver også, at man som rejsedeltager forstår, at der er lagt et dagsprogram, hvor ruterne er planlagt efter at følge den almindelige trafik og derved også de almindelige hastigheder. At køre i bjergene kræver indsigt og god forståelse for svingkørsel. Det er absolut nødvendigt at følge den almindelige trafikrytme, for ellers vil det gå ud over sikkerheden på rejsen, og på en Motour.dk rejse er der altid fokus på sikkerheden.

Ved bestilling af rejsen såvel online som pr. e-mail eller telefon, bekræfter du som rejsedeltager, at du har læst rejsebeskrivelsen og rejsebetingelserne.

Ved bestilling skal du angive, hvilken Østrig rejse, du ønsker at deltage på:
I 2018 har Motour.dk 2 østrigs rejser i samme uge, fra 1. til 7. juli, "Den Østrigske Klassiker" og "Østrigske Alper XXL".
Når du køber den rejse, som du læser nu på 14 dage, der hedder "Bayern og Østrigske Alper", så vælger du ved tilmelding selv, hvilken af Østrigs-rejserne du vil deltage på. Vi bor på samme hotel i det samme antal dage.
Husk at angive i bemærkningsfeltet ved bestilling, hvilken Østrigstur, du ønsker at være med på.

Rejsens samlede længde:
I Bayern køres ca. 1.200 km udflugter i alt i løbet af rejsens 7 dage.
Fra Bayern til Tirol køres ca. 150 km.
I Østrig køres ca. 1.000 km udflugter i alt i løbet af rejsens 7 dage.
Fra Padborg til/fra vores hoteller er der ca. 950-1.000 km, afhængig af den rute, du vælger at køre.

Antal deltagere:
Rejsen gennemføres med minimum 10 deltagere, og der er plads til maksimum 18 deltagere, hvilket ofte svarer til maksimalt ca. 14 motorcykler.

Mellemovernatning:
Jeg tilbyder at bestille mellemovernatning i den centrale del af Tyskland på ud- og hjemrejsen. Overnatning i hyggeligt 3-stjernet hotel med halvpension (aftensmad og morgenmad) i by tæt ved motorvejen koster kr. 850,- pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse er kr. 400,-.

Forlæng rejsen i Østrig?:
Hvis du har mulighed for at blive længere tid i Østrig er det muligt at tilkøbe en ekstra overnatning. Se tillægsprisen for dette i prislisten.

Turleder:
Turlederen er Henrik Tang, og jeg mødes med gæsterne i Tirol. Jeg sørger for alt praktisk på rejsen og kører forrest på alle udflugter. Turlederen har lagt rejseplanen og fundet de gode ruter og pausesteder. Jeg er erfaren motorcyklist siden 1987 med mange km i udlandet og er vant til at rejse på motorcykel. I Østrig vil vi være to erfarne turledere, der kører med hver vores hold.

Hvem skal man bo sammen med, hvis man rejser alene?:
Hvis du ikke har nogen at rejse med, anbefaler jeg at du vælger et enkeltværelse.
Jeg forsøger også gerne at finde en makker, der evt. vil dele et dobbeltværelse. Jeg forsøger at sammensætte de rejsende, således at man - hvis man rejser alene - naturligvis bor sammen med en af samme køn. Hvis der rejser et ulige antal, der ønsker at bo i/dele dobbeltværelse, vil den sidste, der bestiller være nødsaget til at tilkøbe enkeltværelse. Du får en oversigt over deltagere og værelser i de sidste papirer, som du modtager 14 dage inden afrejse.

Alternative udflugtsmuligheder:
Hvis der er en udflugt, du ikke ønsker at deltage på, eller måske en dag, hvor du kun vil køre halvdelen af dagen, så vil turlederen altid kunne give dig forslag til andre aktiviteter og ruter.
Det kan f.eks. være besøget til BMW-træffet, hvor du har mulighed for en ekstra udflugtssløjfe, inden turlederen kører videre.

Rejsemateriale inden afrejse:
14 dage inden afrejse vil alle rejsedeltagere modtage et udførligt rejseprogram!

Forbehold:
Der tages forbehold for ændringer i programmet, evt. valutaændringer. Valuta beregnet pr. kurs 13/11 2017.

Henrik Tang fra Motour.dk har taget de fleste af billederne på denne side.

Links: