Skip Navigation Links

 

Grupper

Vi laver også rejser for grupper! Firmaer, klubber, foreninger og familier. Giv os jeres ønsker, og vi skal opfylde dem! Vi gør jeres rejse drømme til virkelighed! Læs her lidt om nogle af vores rejseforslag.

For firmaer er der mulighed for at tilrettelægge kursus-aktiviteter på alle rejser, således at der kan planlægges en rejse med et fagligt indhold, og således at rejseomkostningerne naturligvis også er skattemæssigt forsvarligt.

Rejser& har stor erfaring i at lave gruppe- og specialrejser. Her er lidt idéer og forslag til jeres næste grupperejse. Giv os gerne jeres ønsker og behov, og vi gør vores bedste for at imødekomme jeres krav, både kvalitets- og prismæssigt. Vi tilbyder alle rejseformer og rejser med og uden turleder.

Grupper starter normalt ved minimum 12 rejsende. Hvis der er mere end 20 personer på en rejse, er der normalt en friplads på rejsen.

Du kan læse om følgende typer rejseforslag nedenfor:
Motorcykel grupper
Snescooter grupper
Offroad grupper
ATV grupper
Ski grupper
Go-cart grupper
Stock-car grupper
Tema- og fag-grupper

Kontakt os på tlf. 86462266 eller mail: info@rejserog.dk.

Læs gerne mere og se de mange fotos på: www.rejserog.dk

Motorcykel grupper
Foruden vores mange motorcykelrejser, som du finder på www.motour.dk, har vi lavet flere forskellige specialproducerede grupperejser, bla. rundrejse til Norge ved de norske fjorde og fjelde, til Østrig og Gardasøen, til Nordfrankrig og Alsace og til Spanien. Vi har sågar fået mulighed for at tilbyde en rejse til Sverige, hvor man nu kan køre motorcykel uden kørekort. Vi laver også baghjuls- eller såkaldte "wheelie-kurser" som kan laves ved din virksomhed. Eller hvad med et adrenalin-kick på super motard maskiner i en stor hangar i Hamburg? Mulighederne er mange, og I sætter selv begrænsningen.

Snescooter grupper
Fordelen ved at tage på snescooter rejse er, at man kan nøjes med et bil-kørekort. Der er dansk turleder med på rejsen, og du får en rejseoplevelse i sneen udover det sædvanlige. Rejser& tilbyder snescooter grupperejser til Finland og Norge/Sverige. Vores snescooter rejser er komplette programmer, hvor alt er inkluderet. Vi tilrettelægger naturligvis også studierejser, hvor vi f.eks. kan indlægge enkelte snescooter dage eller kørsel på ATV maskiner. Se endnu mere på www.snescooterrejser.dk.

Idéforslag for snescooter grupper:

• 4 dages rejse med fly til Lapland i Finland med 2 dages snescooter kørsel
• 4-8 dages rejse med fly til Lapland for 20-70 deltagere
• 3-6 dages rejse til Lapland i Finland med olympiske vinterlege og snescooter kørsel
• 3-6 dages rejse til Sverige og Norge med hotelbus og 1-4 dages snescooter kørsel
• Rejse med fly til Sverige til ICE HOTEL for alle typer grupper inkl. snescooter safari, hundeslæde safari, isfiskning, alpint skiløb eller langrend. Alle kursusfaciliteter tilbydes.

Offroad grupper
Motour.dk tilbyder rejser på lejede offroad motorcykler til Andorra, Spanien og Marokko. Der benyttes udelukkende nye og velholdte KTM motorcykler, der er bygget til offroad kørsel. Der tilbydes flyrejse, transfers, fuld forplejning, leje af motorcykler, benzinforbrug, fuldt sikkerhedsudstyr og lokale guider. Mulighed for erfaren dansk offroad-turleder med på hele rejsen.

Vi kan tilbyde rejser med 3-8 dages offroad kørsel. Der er gode muligheder for virksomhedsbesøg og kursusaktiviteter. Rejsedeltagerne skal være erfarne motorcyklister og have mc-kørekort. En gruppe på 12 deles op i 2 grupper på 6 i hver, hvor man kan køre efter erfaringsniveau.

Kør motorcykel uden kørekort
Rejser& tilbyder nu rejser, hvor du kan køre mc uden kørekort. Rejserne går til Sverige, hvor der stilles KTM offroad motorcykler, fuldt sikkerhedsudstyr samt overnatningsmulighed og forplejning til rådighed.
Vi befinder os på et 75 ha stort område og benytter dygtige svenske instruktører. Du lærer at køre offroad, enduro og moto cross. Du får en meget sikker og god vejledning og uddannelse under arrangementet. Arrangementerne foregår 1 times kørsel fra Göteborg. Der køres på 400-525 ccm KTM motorcykler. Rejserne kan laves fra 1 til 5 dages varighed med 1-4 dages kørsel.
Her er der sikkerhed for en succes for en gruppe for 8-14 deltagere.

ATV grupper
ATV er også det, der kaldes en quad. Dvs. en 4-hjulet motorcykel, der er indregistreret som bil! Dvs. man skal blot være ejer af et bil-kørekort.
Rejser& tilbyder atv-arrangementer i Danmark med kørsel på 400-600 ccm atv’s. Der kræves ikke erfaring med denne type køretøj. Du skal selv medbringe tøj til brug for arrangementet. I grupperne er der plads til 8-20 deltagere.

Rejserne inkluderer efter nærmere aftale fuld forplejning, leje af en ATV, benzinforbrug, kursus, køreinstruktion etc.

Ski grupper
Rejser& har 20 års erfaring med at arrangere skirejser. Vores søsterselskab Skitour.dk tilbyder skirejser til Wildschönau i Østrig samt Kronplatz og San Pellegrino i Italien og St. Francois Longchamp i Frankrig. Disse rejser tilbydes for individuelle. Til disse rejsemål tilbyder vi også grupperejser.
Vi tilbyder tillige gruppe ski-rejser til alle skirejsemål i Europa. Vi kan planlægge rejserne inkl. kursusfaciliteter, skiskole, skileje, transport fra Danmark i fly eller luksusbus, hotelbus, vip-bus og evt. tog. Mulighed for at få dansk turleder med på rejsen. Vi tilbyder ikke rejser for ungdomsgrupper, gymnasier og efterskoler.

Go cart grupper
Motour.dk tilbyder rejser for grupper til nogle af de store go-cart tracks i Europa. Vi tilbyder for øjeblikket følgende:

Nordtyskland: Rejse til Ralf Schumackers go-cart bane i Nordtyskland. Rejse inkl. 1 eller flere dages kørsel på banen og det antal hotelovernatninger, gruppen har lyst til. Der er mulighed for kørsel på udendørs eller indendørs bane. Der er mulighed for at tilknytte virksomhedsbesøg eller andre aktuelle besøg, f.eks. besøg på VW Autohof og kørsel i en ny VW Tuareg på rally-bane.

Holland: Rejse til en eller flere af hollands største go-cart baner. Vi benytter en af Hollands bedste baner, der ejes af en europamester i Speed Cart. Banen er indendørs og rigtig hurtig. Maskinerne er ekstra hurtige, og gruppen kan selv bestemme længden på sin turnering eller sit race. Rejse inkl. 2 eller flere overnatninger. Der er gode muligheder for virksomhedsbesøg eller kursusaktiviteter.

Stock-car grupper
Vi tilbyder rejse til Sverige med mulighed for at prøve at køre stock-car. Der tilbydes undervisning samt kørsel og race på lukket autoriseret bane. Rejsen indeholder typisk 3 dages rejse med 2 overnatninger eller mere. Der kan tilbydes forskellige faglige aktiviteter, f.eks. kursusfaciliteter, virksomhedsbesøg eller andet. Mulighed for team-aktiviteter ved race banen. Rejse med kørsel i bus eller i egen bil.

Tema- og fag-grupper
Rejser& tilbyder at tilrettelægge jeres grupperejse efter jeres faglige eller tematiske ønsker. Giv os jeres geografiske ønsker sammen med ønsker om transport og overnatning. Vi planlægger også rejsen efter jeres behov for virksomhedsbesøg, kulturelle oplevelser, kursusfaciliteter etc.

Kontakt os på tlf. 86462266 eller mail: info@rejserog.dk.

Læs gerne mere og se de mange fotos på: www.rejserog.dk

Ingen opgave er for stor - og ingen for lille!