Onsdag 18. september til søndag 22. september 2019

  • Udsolgt

Inkluderet i rejsen:

  • 5 dages rejse inkl. færge Hirtshals-Norge t/r
  • Ophold i moderne ferielejlighed med adgang til swimmingpool og wellness
  • Hotelophold på 4-stjernet hotel (denne mulighed er udsolgt pr. 1/7 2019)
  • Opholdet er inkl. 4-stjernet halvpension (morgenmad og aftensmad fra 2. dags morgenmad til sidste dags morgenmad)
  • Alle måltider spises på 4-stjernet hotel
  • Dansk turleder på motorcykel
  • 4-5 dages udflugter
  • Mulighed for at deltage i norsk motorcykeltræf med masser af aktiviteter, prøveture og foredrag

Se specifikationen af indholdet, rejseforløb og priser for rejsen her til højre.

4.000,- kr. pr. person ved 4 personer i ferielejlighed med 2 soverum. 4.300 kr. pr. person ved 2 personer i ferielejlighed med 1 soverum. Prisen inkluderer halvpension og færgeoverfart t/r.

Bestil rejsen her



5 dages rejse til Telemarken. Norge.

Sensommer i skønne Norge - Telemarken.
Motour.dk byder på en ny hyggelig rejse til vores broderland Norge. Rejsen foregår i sensommeren, der byder på lune dage og dejlige sensommerfarver i Telemarken.

Samtidig med, at du kan deltage på flotte udflugter i hele Telemarken, har du også mulighed for at opleve et norsk mc-træf på vores hotel. Her kommer op til 1.200 besøgende, og du kan se nye motorcykler og prøvekøre dem, ligesom du kan prøve at køre enduro i terræn.

Rejsen går til Vrådal i Telemarken, hvor vi bor i helt nye og moderne ferielejligheder og et dejlige 4-stjernet historiske hotel. Pr. 20. juni er der kun 1 værelse tilbage på hotellet. Der er flere ledige lejligheder.

Rejsen inkluderer overfart fra Hirtshals til Kristiansand t/r. Det er den korteste vej for at komme til Telemarken, også hvis man kommer fra Fyn eller Sjælland.

Rejsen inkluderer også halvpension for alle deltagere under opholdet i Norge, dvs. fra 2. dag morgenmad og aftensmad til hjemrejsedag morgenmad. 

På rejsen får du bl.a. følgende muligheder:
- Færgeoverfart Hirtshals-Kristiansand t/r
- Ophold i nye moderne og rummelige ferielejligheder
- Ophold på 4-stjernet historisk hotel (udsolgt pr. 1. juli)
- 4-stjernet halvpension i Norge
- Swimmingpool og wellness
- Dansksproget turleder på motorcykel sammen med gæsterne
- 4-5 dages udflugter fra Hirtshals t/r
- Alle udflugter er inkluderet med mulighed for museumsbesøg, stavkirker etc.
- Mulighed for deltagelse i norsk motorcykeltræf
- Mulighed for at prøvekøre nye motorcykelmodeller
- Mulighed for interessante foredrag
- Mulighed for at køre enduro i terræn
- Fine vandrermuligheder
- Mulighed for sejltur med gammel turbåd på Nisse-søen
- Besøg hos lokal sølvsmedje og galleri

Pr. 1. juli var der udsolgt på vores hotelværelser, og derfor giver vi nu mulighed for ophold i nye og moderne lejligheder til en specialpris.
Lejlighederne er i det tidligere Hotel Vrådal, der er ombygget til ferielejligheder. Lejlighederne er beliggende ca. 800 meter fra vores hotel, hvor der spises måltider (5-10 min. gang).
Disse lejligheder er indrettet til 2 eller 4 personer med 1 eller 2 separate soverum, så ingen skal sove i stue/opholdsrum. Her er der naturligvis inkluderet halvpension, som spises sammen med gæsterne på Straand Hotel.

Hotel opholdet i Vrådal er på et dejligt historisk 4-stjernet hotel, hvor vi inkluderer halvpension og ophold i enkelt- eller dobbeltværelser. Her er alle faciliteter og bekvemmeligheder, en god bar og meget hyggelige opholdsrum. Hotellet kan dateres helt tilbage til 1864, hvor den første generation af familien Straand åbnede gæstgiveriet bygget i træ. Denne oprindelige bygning er fortsat en del af Straand Hotel, der i 2019 har 5. generation ansat på hotellet, og nu er blevet en del af den kendte hotelkæde "Historiske Hoteller". Hotellet har en dejlig wellness-afdeling med swimmingpool, sauna og massagerum.

Alle lejligheds gæster har fri adgang til Straand Hotels faciliteter. 

Under opholdet køres hver dag forskellige udflugter. Udflugterne starter allerede efter ankomst til Kristiansand, hvor der køres en flot rute ad små veje til Vrådal. Der køres forskellige spændende udflugter i Telemarken med flotte ruter med masser af udsigt, skønne pauser f.eks. ved Telemarkskanalen, flotte stavkirker, højt oppe på fjeldet og med mulighed for besøg på museer eller seværdigheder, hvis gæsterne har lyst hertil. Se det udførlige udflugtsprogram.

Under opholdet er der tillige mulighed for at opleve et eksklusivt norsk motorcykeltræf, idet der i weekenden er et populært mc-træf ved hotellet. Her kommer ca. 1.200 besøgende, der får mulighed for at prøve et utal af nye mc-modeller, høre spændende foredrag og dele historier med hinanden.

Denne rejse tilbyder kun få pladser idet perioden er meget eftertragtet. Vi anbefaler derfor tidlig tilmelding.

Se hele rejseprogrammet her på siden.

Rejseperiode: onsdag 18. til søndag 22. september 2019.

1. Rejsedag. Onsdag 18. september 2019. Ca. 170 km i Norge.
Denne dag er første rejsedag, og derved også ankomstdagen i Norge. Du står selv for at planlægge din rejse til Hirtshals.

Da rejsen inkluderer færgeoverfart fra Hirtshals til Kristiansand er seneste mødetid ved færgen kl. 16.30. Det betyder også, at du har god tid til at komme til Hirtshals uanset hvor du bor i Danmark.

Her i Hirtshals møder du turlederen, der tager sig af det praktiske for overfarten.

Overfarten foregår kl. 18.00 med hurtigfærge som ankommer kl. 20.15 til Kristiansand. Gæsterne spiser aftensmad på overfarten (ikke inkl.).

Hvis du hellere vil køre gennem Sverige til Telemarken, er der mulighed for dette, og du ser et fradrag i prislisten for ikke at benytte færge. Du skal da i dette tilfælde selv køre direkte til hotellet.

Efter ankomst til Kristiansand køres der en flot og dog forholdsvis direkte udflugt gennem sydlige Telemark mod Vrådal, hvor vi skal bo. Udflugten går ad små fine skovveje, der senere bliver til fjeldområderne i det centrale Telemark.

Vi forventer at ankomme til vores hotel ca. kl. 22.30. Turlederen står for check-in og praktiske informationer ved ankomst til Vrådal. Hotellets bar er naturligvis åben, når vi ankommer. 

Som angivet i rejsepræsentationen og prislisten, er der også mulighed for at bo i moderne ferielejligheder. Det kan vælges, hvis I f.eks. er 2 eller 4 personer, der ønsker at rejse sammen, eller hvis I ønsker selv at lave mad. Når man bor i lejlighed er der også mulighed for at tilvælge halvpension på hotellet.

Sammen med de sidste rejsepapirer, som rejsedeltagerne modtager ca. 14 dage inden afrejse, er en deltageroversigt, så der er mulighed for at følges ad til Hirtshals.

2. Rejsedag. Torsdag 19. september 2019. Ca. 150 km.
Der er en storslået morgenbuffet på hotellet i dag. Der bydes på et flot norsk morgenbord med meget at vælge imellem.

Kl. 09 gør vi klar til vores første udflugt i Telemarken. Det er en flot udflugt, der giver nogle gode pauser undervejs. Ruten går omkring en stor del af den kendte Telemarkskanal. 

Vi kører de første 30 km langs en stor sø, der kaldes Vrå-vatnet, hvor der er flot udsigt til fjeldene ved Vrådalen. Vi holder sikkert første korte pause ved den ældste mineby i Telemarken. Her blev der i 1540 på dekret fra Kong Kristian d. III sendt tyske minefolk til Telemarken for at påbegynde minedrift. Den første mine lå her og kaldtes Moisesberg. Bygden og kobberværket har en kompliceret historie, idet der gennem tiderne var skiftende interesse for minebrydning, og værdien af kobber ændrede sig. Derfor har minen og byen til tider været lukket og affolket. 

Således var minerne lukket indtil 1689, hvor man genfandt dem og brød kobber igen. Minebyen har været rig efter datidens forhold. Her holder vi en lille pause, og hvis nogle gæster ønsker at se det lille minemuseum, er der tid til det (entré ikke inkluderet).

Ruten giver os nu en serpentinervej ned mod Telemarkskanalen og endnu en bygd, som vi kører igennem, inden vi holder pause ved en af Telemarkens flotteste stavkirker. Her ligger faktisk 2 kirker ved siden af hinanden, så der er rigeligt at se på.

Ruten fortsætter nu ad flere serpentinersving med mulighed for et stop ved en lille foss - altså et vandfald - som vi kan gå til fra en lille parkeringsplads langs vores rute. Der er ca. 150 meter til vandfaldet fra vores motorcykler, så det kan sikkert godt lade sig gøre.

Vi fortsætter over fjeldet og kører nu ad fine snoede veje videre på ruten. Der bliver frokostpause undervejs. Enten i en lille by med café eller cafeteria, eller ved at vi køber en sandwich og spiser på fjeldet på ruten.

På ruten tilbage mod Vrådal, bliver der mulighed for at opleve "skiløbets vugge" i Morgedal. Her er der et museum, der beretter om, hvorledes skiløbet blev opfundet, og hvilken betydning det har haft for den norske kultur. Der holdes en pause for at turlederen viser deltagerne til museet, og herfra kan man let køre de sidste få kilometer til vores hotel efter museumsbesøget. Det er frivilligt at besøge museet, og derfor er entré ikke inkluderet.

Efter ca. 150 km dagsudflugt slutter dagen på vores gode hotel. Om eftermiddagen er der mulighed for en vandretur med turlederen, hvis der er stemning herfor.

Middagen spises ca. kl. 19.00 på hotellet.

3. Rejsedag. Fredag 20. september 2019. Ca. 240 km.
I dag byder vi på den store Telemark-rundrejse. Vi skal dog naturligvis have vores gode morgenmad, inden vi drager på udflugt.

Når alle er mætte, og motorcyklerne er klar, drager vi nordpå. Den første del af ruten bliver via en gammel lokal bivej, der ligger skønt ude i naturen. Ruten vil man ikke finde selv, hvis man var på tur, for den er ikke afmærket. Men den er fin og kan sagtens køres af danske motorcyklister. Nu går ruten videre mod det nordlige Telemark og de højeste fjelde på ruten. Vi kommer til flere kendte skiområder, f.eks. Rauland og Austbø og senere Gaustablikk.

Formiddagen går gennem skønne fjelde med pauser og tid til at tage gode fotos og nyde den flotte norske natur. Efter ca. 100 km ankommer vi til Rjukan, der bl.a. er kendt for den berygtede tungtvandsproduktion under anden verdenskrig. Vi holder en længere pause i Rjukan, hvor rejsedeltagerne kan besøge Norsk Industriarbejdermuseum, der ligger i den gamle tungtvandsfabrik. Der er naturligvis også tid til frokost.

Efter en god pause i Rjukan går ruten nu op på vores højeste fjeld på rejsen, nemlig Gaustatoppen. Ruten tager os ad en letkørt serpentinervej op mod Gaustatoppen, hvor vi kører en lang og fredelig rute over fjeldet. Her bliver der også en pause eller to, inden vi kører ned mod den centrale del af Telemarken igen.

Hele dagens udflugt går ad fine landeveje med god plads og masser af udsigt. Glæd dig!

Vi er tilbage ved Straand Hotel ved 17-tiden, og der er nu tid til at nyde hotellets faciliteter og se på nogle af de mange motorcykler, der ankommer i eftermiddag og deltager i det lokale motorcykeltræf.

Træffet her i Vrådal giver de danske rejsedeltagere mulighed for at opleve et norsk motorcykeltræf, hvor der naturligvis er mange ligheder med et dansk træf. 

Det vigtigste er dog, at rammerne er ganske anderledes, for der er ingen, der bor i telte, og der er ingen lejrbål, da vi bor på et 4-stjernet hotel.

Til aften vil træffet starte, og der er mulighed for at se udstilling indendørs og udendørs, og der vil tillige være åbning af træffet og et foredrag eller to, man kan opleve.

Denne aften spiser vi naturligvis igen en god middag på hotellet. Der er sikkert helt fyldt af norske motorcyklister på hotellet, så der kan blive en hyggelig snak med norske ligesindede.

4. Rejsedag. Lørdag 21. september 2019. Ca. 0-60 km.
Efter endnu en god morgenmad er vi klar til endnu en udflugt, der i dag går i det nærmeste område af Telemarken.

Tanken er at komme afsted fra Straand Hotel tidligt på morgenen, således at vi kan komme tilbage og opleve træffet fra middag. Dagen i dag er den mest aktive på træffet. 

Turlederen taler med gæsterne om deres ønsker for udflugt. Hvis der er interesse for det, kan turlederen også tilbyde deltagerne at de selv kører en længere udflugt, eller evt. en ekstra udflugt på f.eks. 100-200 km. hvis de hellere vil dette.

Turlederen udlevere landkort til de, der ønsker at køre mere udflugt alene.

Vi oplever i dag en flot køretur, som primært har fokus på køre-oplevelser i det nære Telemark omkring Vrådal, hvor vi bor.

Under træffet, der er gratis og frivilligt at deltage i, får vi mulighed for at opleve forskellige motorcykelrelaterede aktiviteter, f.eks.:

- Masser af norske motorcyklister og forskellige typer motorcykler, f.eks. BMW, Suzuki, Honda, Moto Guzzi, Kawasaki, KTM, Husqvarna, Yamaha, Triumph, Aprilla
- Test af nye mc modeller, som kan prøvekøres gratis
- Motorcykel udstyr
- Foredrag med temaer omkring motorcyklisme
- Test af enduro-motorcykler i terræn
- Socialt samvær
- Der er tillige lagt op til et show, hvor man forsøger at lave en aften "a la Top Gear"

Til træffet vil der være udstillinger indendørs såvel som udendørs. Træffet foregår fra fredag aften til søndag middag, med hovedvægten på aktiviteter lørdag.

Til aften er der hygge i baren og en god middag som venter rejsedeltagerne. Der er god mulighed for en hyggelig og festlig aften.

5. Rejsedag. Søndag 22. september 2019. Ca. 150-200 km.
Efter en god overnatning på Straand Hotel byder Motour.dk på endnu en udflugtsdag, inden vi skal med færgen i eftermiddag fra Kristiansand.

Vi kører fra Vrådal tidligt på formiddagen og kører langs Nisse-søen, inden vi kører stik mod skærgården og Skagerak. 

Når vi kommer til havet, vil der være frokostpause og en flot rute langs havet og skærgården til Kristiansand, hvor vi skal være kl. 13.30 til indtjekning.

Turlederen sørger for, at gruppen er i korrekt tid ved færgen, så vi kan sejle kl. 15.00 fra Kristiansand. Da vi igen sejler med hurtigfærgen, vil vi allerede være i Hirtshals kl. 17.15, hvor vi tager afsked med hinanden efter en flot rejse til Telemarken.

Sværhedsgrad:
Alle kan deltage på rejsen, idet den er tilrettelagt således, at alle skulle kunne følge med og klare de fine dagsture. Den længste dagsetape er på 240 km.

Vi kører på rejsen i bakket terræn, men det er kun op til 800 meter højt så derfor meget let og tilgængeligt. Landevejene er gode at køre på.

Det forventes, at du som deltager på rejsen sætter dig ind i rejsens forløb og forholder dig sagligt til dagsruternes længde og typen af ruter, som vi skal køre, inden du bestiller rejsen.

Hvis du kører på en motorcykel, der er ældre end 1980, og som måske ikke er vant til at blive kørt flere dage i træk, skal du være helt sikker på, at din maskine kan klare rejsen. At man kører på en ældre motorcykel er ingen hindring for at deltage, men det er vigtigt, at rejsedeltagerne forstår, at en god rejsegennemførelse også kræver, at deltagerne forstår vigtigheden af at være en harmonisk del af trafikken og derved have fokus på sikkerheden. Din motorcykel skal naturligvis overholde de gængse støjkrav og være godkendt. 

Motorcykler under 450 ccm3, såkaldte "kineser-motorcykler" eller scootere kan ikke deltage på rejsen.

Du skal være erfaren motorcyklist og vant til at køre fællestur sammen med andre motorcyklister. Hvis du ikke er så vant til at køre fællestur med andre, bør du ringe til Motour.dk og lige tale med Henrik om dette. Normalt skal turlederen nok hjælpe dig med at lære fællestursteknikken at kende, så du ved, hvordan det foregår. Det er ikke svært, men det kræver, at du er en erfaren motorcyklist og vant til at køre i trafikken.

Den længste udflugt på rejsen er på ca. 240 km. Det kan fint klares på en dag ved at køre en kombination af landeveje, og hovedveje, som der er planlagt og beskrevet i programmet. Vi gør meget ud af at tilrettelægge dagenes forløb, og de angivne dagsstrækninger er faktuelle kilometer. 

Det er absolut nødvendigt at følge den almindelige trafikrytme, for ellers vil det gå ud over sikkerheden på rejsen, og på en Motour.dk-rejse er der altid fokus på sikkerheden, og derfor er vores turleder naturligvis altid på motorcykel sammen med gæsterne.

Ved bestilling af rejsen såvel online som pr. e-mail eller telefon, bekræfter du som rejsedeltager, at du har læst rejsebeskrivelsen og rejsebetingelserne.

Rejsens samlede længde:
Sammenlagt fra Kristiansand t/r bliver der kørt ca. 800 km på 5 dage.

Hvem skal man bo sammen med, hvis man rejser alene?:
Hvis du ikke har nogen at rejse med, forsøger Motour.dk gerne at hjælpe med, at du får en at bo sammen med. Vi forsøger at sammensætte de rejsende, således, at man - hvis man rejser alene - naturligvis bor sammen med en af samme køn. Hvis der rejser et ulige antal, der ønsker at dele dobbeltværelse/lejlighed, vil den sidste, der bestiller være nødsaget til at tilkøbe enkeltværelse på hotellet.

Du får en oversigt over deltagere og værelser i de sidste papirer, som du modtager 14 dage inden afrejse.

Antal deltagere:
Der er plads til ca. 16-20 deltagere på rejsen. Der er ofte 2/3 antal motorcykler i forhold til antal deltagere.

Turleder:
Turlederen møder gæsterne ved færgelejet i Hirtshals iht. rejseplanen.

Turlederen sørger for alt praktisk på rejsen, og kører forrest på alle udflugter. 
Turlederen har lagt rejseplanen og fundet de gode ruter og pausesteder. Vores turledere er erfarne motorcyklister og vant til at rejse på motorcykel. 

Turleder på denne rejse er Henrik Tang, der ejer Motour.dk og har rejst utallige gange i Norge og Telemark. Henrik har naturligvis også kørt flere gange i områderne, som vi skal til på denne rejse.

Vores turledere er ikke guider, men turledere, og sørger for alt praktisk og informativt under rejsen. Turlederen er ikke en guide, der fortæller alt om historie, bygningers struktur og byggeteknik såvel som konge- og kejserrækker, men turlederne fortæller om praktiske ting og de erfaringer og den historie, de har forberedt sig på til rejsen. Turlederen oversætter naturligvis også gerne, hvis der er nogen, der ikke kan forstå det lokale sprog, og står til rådighed omkring alt praktisk, check ind/ud og praktiske informationer omkring hver dags udflugter.

Færgeoverfart:
På denne rejse benytter vi Fjordlines hurtigfærge fra Hirtshals til Kristiansand t/r.
Rejsetiderne er angivet i rejsens program på de enkelte dage vi benytter færgen. 
Overfarten er inkluderet i rejsens pris. 

Hvis du er bagsædepassager er der et fradrag til dig, idet du ikke selv kører motorcykel. Se prislisten herfor. 

Hvis du ikke ønsker at gøre brug af overfarten, men selv kører gennem Sverige, er der et fradrag for ubenyttet færge. Se prislisten herfor. 

Indkvartering:
På denne rejse bor vi på samme rejsemål under hele rejsen. Der skiftes ikke indkvartering på rejsen. 

Der er mulighed for at vælge blandt 2 indkvarteringer i Vrådal:

Nye moderne ferielejligheder:
Da værelserne er ved at være udsolgt på hotellet tilbyder vi også et godt tilbud på ophold i nye og moderne velindrettede ferielejligheder beliggende i Vrådal i det nu ombyggede Vrådal Hotel. Der er ca. 800 meter til Straand Hotel, hvor der spises halvpension og hvorfra alle udflugter starter og motorcykeltræffet afholdes. 

Der er mulighed for at vælge iblandt 2 slags lejligheder: 

2-personers lejlighed med 1 soverum; Her er en moderne ferielejlighed med stue/opholdsrum samt køkken, bad og toilet og 1 separat soverum. Lejligheden er idéel for 2 personer, idet ingen skal sove i stuen. Her får I meget mere plads sammenlignet med et hotelværelse.
Lejlighederne inkluderer slutrengøring og linned i prisen.

4-personers lejlighed med 2 soverum; Her er en moderne ferielejlighed med stue/opholdsrum samt køkken, bad og toilet og 2 separate soverum. Lejligheden er idéel for 4 personer idet ingen skal sove i stuen.
Her får I meget mere plads sammenlignet med et hotelværelse.

Lejlighederne inkluderer slutrengøring og linned i prisen.

Lejlighederne inkluderer halvpension på Straand Hotel i prisen.

Der er wi-fi i lejlighederne. Der er tillige en lille swimmingpool og sauna på indkvarteringen ved lejlighederne. 

Hvis 1 person ønsker at dele en 2-personers lejlighed og Motour.dk skal hjælpe med at finde en makker, så er betingelserne som angivet her på siden for delt dobbeltværelse. Dvs. hvis det ikke lykkes at finde en makker, så skal du betale for et tillæg for at have lejligheden alene. 

Hvis du rejser alene og ønsker en lejlighed for dig selv, er der angivet enelejligheds pris i prislisten (samme som enkeltværelses pris på hotellet).

4-stjernet hotel:
Det historiske 4-stjernede Straand Hotel er rammen for vores ophold i Telemarken. Fantastisk godt hotel værtskab, flot kvalitet, masser af hyggelige historiske opholdsrum og gode faciliteter som indendørs swimmingpool og wellness-afdeling og 150 meter til den flotte Nisse-sø. 

Opholdet her er inkl. halvpension, der starter med morgenmad på dag 2. og aftensmad hver aften fra dag 2. til morgenmad på hjemrejsedagen. 
Opholdet på hotellet inkluderer fri adgang til hotellets faciliteter. 

Motorcykeltræffet foregår her på hotellet udendørs på det store parkeringsanlæg og i konferencelokalerne. 

Hotellet byder på en god morgenbuffet og aftensmaden serveres hver aften som 3-retters middag eller buffet.

Der er wi-fi på hotellet. 

Rejsemateriale inden afrejse:

Alle rejsedeltagere modtager senest 14 dage inden afrejse de sidste rejsepapirer med alle praktiske informationer for hele rejsen. Der medsendes tillige en simpel deltageroversigt, så der er mulighed for at tage kontakt med de andre rejsende. Ved tilmelding til rejsen accepterer du, at Motour.dk kan angive dit navn, din hjemby og dit telefonnummer på deltageroversigten, der udsendes med de sidste rejsepapirer.


Afbestillings- og rejseforsikring:
Motour.dk tilbyder alle rejsende mulighed for at tilvælge afbestillings- og/eller rejseforsikring for den bestilte rejse. Du kan læse om disse muligheder under fanen INFO, hvor du også kan vælge direkte adgang til bestilling af afbestillings- og/eller rejseforsikring.


Ved bestilling af rejsen angiver du, at du har haft mulighed for at tilvælge afbestillings- og rejseforsikring.

Vær venligst opmærksom på, at afbestillingsforsikring senest skal vælges, når depositum betales for rejsen. Rejseforsikring kan bestilles indtil 5 dage inden afrejse.

Forbehold:
Der tages forbehold for ændringer i programmet, evt. programplaner samt valutaændringer. Valuta beregnet pr. kurs 1/4 2019. Ved væsentlige udsving vil der blive opkrævet difference fra kursberegningsdatoen.

Henrik Tang fra Motour.dk har taget de fleste af billederne på denne side.

Prisoversigt:

Ved ophold i 2- og 4-personers ferielejlighed:
4.200,- kr. pr. person i 4-personers ferielejlighed med 2 separate soverum, inkl. halvpension, sengetøj og slutrengøring
4.500,- kr. pr. person i 2-personers ferielejlighed med 1 separat soverum, inkl. halvpension, sengetøj og slutrengøring
1.350,- kr. i enkelt-lejligheds tillæg

- 350,- kr. i rabat ved fravalg af færge t/r
- 200,- kr. i rabat for færge, hvis du er bagsædepassager

Prisen inkluderer ved ophold i ferielejlighed pr. person:
• Overfart Hirtshals-Kristiansand t/r for 1 person og 1 motorcykel
• 5 dage, 4 overnatninger i den valgte type lejlighed
• Sengelinned og slutrengøring
• Halvpension fra 2. dags morgenmad og aftensmad til hjemrejsedag morgenmad
• Fri adgang til indkvarteringens faciliteter, f.eks. swimmingpool og sauna
• Fri adgang til Straand Hotels faciliteter




Ophold på 4-stjernet hotel: UDSOLGT 1/7 2019:

4.850,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse
1.250,- kr. i enkeltværelses tillæg

- 350,- kr. i rabat ved fravalg af færge t/r
- 200,- kr. i rabat for færge, hvis du er bagsædepassager

Prisen inkluderer ved ophold på 4-stjernet hotel pr. person:
• Overfart Hirtshals-Kristiansand t/r for 1 person og 1 motorcykel
• 5 dage, 4 overnatninger i delt dobbeltværelse med bad og toilet, tv
• 4-stjernet halvpension fra 2. dags morgenmad og aftensmad til hjemrejsedag morgenmad
• Fri adgang til hotellets faciliteter, f.eks. swimmingpool og wellness
• Fri internet

Aktiviteter/udflugter inkluderet uanset valg af indkvartering:
• Alle udflugter er inkluderet
• Turleder på motorcykel fra Motour.dk
• Fri adgang til motorcykel træf med aktiviteter som angivet i programmet

Diverse:
• Lokale skatter, turistskat, moms og afgifter
• Dansk moms
• Afgift til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:
• Benzin, lommepenge og aftensmad på færge på udrejsen samt frokost på hjemrejsen
• Evt. parkeringsomkostninger (pt. ingen kendte)
• Evt. bompenge på små veje over fjeldene
• Evt. afbestillings- og rejseforsikring (se nærmere under info for tilvalg)