Vejledningen indeholder ikke information om eventuelle Corona-restriktioner - der henvises til Udenrigsministeriets rejsevejledninger og lokale myndigheder.

I Europa er der forskellige regler for kørsel på motorcykel.
Motour.dk har forsøgt at samle informationen her, og dermed vejlede dig som Motour.dk gæst så godt som muligt.

Vi angiver kun de særregler, der findes og er oplyst fra de enkelte lande. Grundlæggende betyder det, at det der er angivet, er den pligt man har eller det, der er ulovligt/lovligt, der samtidig er uvant for os som danske motorcyklister. 
Der kan være lokale/regionale forhold, som vi ikke er informeret om.

Nærværende er udelukkende en vejledning, og Motour.dk er ikke ansvarlig for, om de enkelte lande har ændret deres regler, hvorfor der tages forbehold for disse informationer, som er pr. maj 2019.

 

Tyskland: I Tyskland er myndighederne meget opmærksomme på eftermonterede udstødningssystemer, der skal være TÜV godkendt. DB killer skal være monteret. 

Østrig: Det er pligt at have førstehjælpskasse med og for sidevognskører er der pligt til at have advarselstrekant og advarselsvest med. Det er tilladt at køre mellem mellem banerne ved kø kørsel. 

Frankrig: Siden 2013 er der pligt til at bære reflekterende beklædning; Minimum 150 cm2 skal dække kroppen fra hoved til hofte. Der er pligt at bære handsker - gerne CE godkendte handsker (dog ingen pligt). Hjelme skal være monteret med refleks på hver side af hjelmen (for, bag og begge sider). Denne refleks kan f.eks. købes på www.louis.de. Det er obligatorisk at have advarselsvest med i bagagen (ingen pligt om at bære den).

Italien: Hjelm uden CE godkendelse er forbudt. Italienerne accepterer, at man kører mellem rækker ved kø kørsel.

Norge: I Norge er det tilladt for MC at køre i bus baner. 

Belgien: Det er obligatorisk at have advarselsvest med i bagagen (ingen pligt om at bære den). Overhaling (kørsel mellem rækker) er tilladt op til 50 km/t dog med max. højere hastighed end trafikanter i køen på 20 km/t.

Irland: Dæk slitage må være ned til 1 mm. Fart kontrol angivelse på f.eks. gps er ikke tilladt.

Storbritanien: Det er tilladt at have fart kontrol angivelse på gps. Dæk slitage må være ned til 1 mm på 3/4 af dækket. 

Spanien: Ved kø må man gerne køre mellem rækkerne. Det er obligatorisk at have advarselsvest med i bagagen (ingen pligt om at bære den).

Schweiz: Det er meget dyrt at køre for hurtigt i Schweiz. Fartkontrol angivelse på f.eks. gps er ikke tilladt. Man må ikke køre ved siden af hinanden og heller ikke overhale ved kø kørsel.

Slovenien: Advarselsvest er obligatorisk. Fart kontrol angivelse på f.eks. gps er ikke tilladt.

Kroatien: Det er pligt at medbringe ekstra pærer til lyset (dog ikke LED pærer).