16 - 20/9 2020.

Inkluderet i rejsen:

  • 5 dages rejse med 4 overnatninger
  • Alle overnatninger på samme 3-stjernede hotel
  • Morgenmadsbuffet
  • 3-retters middag eller buffet hver aften
  • Turleder på motorcykel
  • Besøg på Prora (historisk feriekompleks fra 30´erne)
  • Besøg på raketmuseet i Peenemünde
  • Fine udflugter på og omkring Rügen

Se specifikationen af indholdet, rejseforløb og priser for rejsen her til højre.

Fra 3.950,-



Rügen. 5 dage. Ons 16/9 - sø 20/9.



Sæsonafslutningsrejse til Rügen i september.

Sensommerrejse på 5 dage, med 4 overnatninger og dejlige ture rundt på Rügen.

Vi skal blandt andet:

- Nyde den smukke natur og de fine motorcykelveje på Rügen
- Besøge Prora, et gigantisk feriekompleks fra 30´erne, bygget af nazisterne, med 10.000 værelser (!). Prora byggeriet var en del af "Kraft durch - Freude" programmet og er ikke mindre end 4 km i længde
- Sejle med lokale hyggelige færger, der forbinder de naturskønne dele af Rügen med hinanden
- Besøge Peenemünde og se, hvor uhyggeligt tæt nazisterne var på at kunne vende krigen med V1 og V2 raketterne. V´et betød "Vergeltungswaffe " - gengældelsesvåben - og det var disse raketter, der blev sendt mod London i 1944

- Eventuelt nyde et lille afbræk i motorcykel kørslen i form af en køretur med et gammelt Kleinbahn damptog
- Slappe af med god mad og drikke på et hyggeligt 3-stjernet hotel centralt på Rügen.

Der er selvfølgelig turleder med, der har planlagt rejsen, og som kører motorcykel sammen med gæsterne.

Læs mere i rejseforløbet her på siden.

 

 

 

Rejseperiode: Onsdag  16. til søndag 20. september  2020.

Fra Padborg er der ca. 400 km og fra Rostock ca. 120 km til hotellet. Gæster fra Sjælland anbefales at tage Gedser - Rostock overfarten, men alle gæster modtager sammen med bekræftelsen et forslag til overnatning dagen før på et hyggeligt sted lige syd for grænsen, hvis man kommer den vej og ønsker dét  - så starter man frisk og udhvilet på turen mod Rügen om morgenen.

1. Rejsedag. Onsdag. 16. september 2020. Ca. 400/120 km.
Denne dag er ankomstdag for alle gæster, som kommer fra forskellige dele af landet.

Værelserne er klare fra kl. 15; kl. 17 holder
turlederen et kort informationsmøde og byder på en lille velkomstforfriskning. Der er tid til at hilse på hinanden, strække benene og f.eks. nyde hotellets terrasse, inden der er fælles middag i hotellets restaurant kl. 19.00.

2. Rejsedag. Torsdag. 17. september  2020. Ca. 147 km.
Efter en dejlig morgenmadsbuffet er vi klar til afgang ved cyklerne kl. 8.30.

Vi kører fra hotellet mod nordvest, nyder landskabet og vænner os til at  køre sammen. Vores første stop er et færgeleje, hvor vi kører ombord på en lille færge, der i løbet af af få minutter tager os over til den nordlige  del af Rügen. Her kører vi i land efter kort at have nydt havluften og kører et stykke videre ad landevejene, inden vi tager os en kort strække ben-pause.

Vi kører nu mod sydøst ad en smuk strækning, hvor vi i starten har vand på begge sider af os, inden vi ankommer til Prora, hvor vi gør ophold, så vi virkelig kan få set dette både fascinerende og også næsten frygtindgydende bygningsværk.

Nazisterne byggede her det feriekompleks, som skulle give de tyske  arbejdere "Kraft durch Freude"- her skulle de kunne slappe af og nyde livet, inden de skulle tilbage til hverdagen. Prora bestod af ialt 10.000 standardiserede værelser, og der var et stort fælles lokale til fester m.m. som kunne rumme op til 20.000 mennesker. Det forlyder, at selvom russerne ville sprænge Prora væk, måtte man opgive pga mangel på dynamit - så solidt var byggeriet. Ved Prora er der både tid til at slentre rundt og til at besøge de små museer, f.eks. "Dokumentationszentrum" (Entré 6 Euro). Prora er idag under ombygning til et stort feriecenter med timesharing projekter. På Prora holder vi vores frokostpause.

Efter frokost går turen videre mod sydøst gennem et smukt landskab med marker, skove og vand, og vi parkerer vores cykler ved en hyggelig iskiosk, hvor vi kan nyde udsigten, en kop kaffe og måske en tysk is, hvis man har lyst til dét.

Efter denne pause kan de, der ønsker at køre tilbage til hotellet på dette tidspunkt, gøre det;  turlederen kører en lille ekstratur med stop i en lille hyggelig by med dem, der gerne vil have lidt flere km i bæltet på denne vores første rejsedag på Rügen.

3. Rejsedag. Fredag 18. september 2020. Ca. 257 km.

Vi har igen afgang kl. 9 efter morgenmaden, og vores mål idag er museet ved Peenemünde.
På vej mod Peenemünde kører vi over den flotte bro, der går fra Rügen til Stralsund på fastlandet,
og da der er ca. 120 km fra hotellet til museet, holder vi en lille pause på vejen.

I Peenemünde skal vi opleve historien bag de tyske V1 og V2 raketter. De var ikke særligt præcise -
typisk kunne en raket med 50% sandsynlighed ramme et udpeget mål indenfor 17 km - men de spredte
alligevel død og rædsel, når de slog ned i byer som London og Antwerpen.
En raket kunne veje 13-14 tons og medtage ét ton sprængstof. Med en hastighed på op til 5500 km/t var det meget vanskeligt for traditionelle forsvarssystemer at yde beskyttelse mod en indkommende raket - dog fandt Spitfire piloter ud af, at de kunne flyve tæt på missilet og med den ene vinge vippe det ud af kurs, så det styrtede ned i havet istedetfor i en storby. Mere end 3000 V2 raketter blev mod krigens slutning affyret mod England, Belgien og Holland.

Manden bag det hele var  Wernher von Braun.....som senere rejste til USA, hvor man var meget interesseret i hans viden. En stor del af raketteknologien fra Den Kolde Krig og de amerikanske Saturn raketter, som bragte det første menneske til månen, er hans værk.

Efter besøget i Peenemünde finder vi et hyggeligt sted at spise frokost.

Efter vores frokost kører vi nordøstpå, hvor en lille færge skal tage os fra fastlandet tilbage til Rügen. Vi kører nu til en lille hyggelig by ikke så langt fra vores hotel , hvor vi holder kaffepause, hygger os og måske slentrer lidt rundt.

Vi kører nu tilbage til hotellet til afslapning og måske en øl i baren og en snak om dagens udflugt.

Middag i hotellets restaurant kl. 19.



4. Rejsedag. Lørdag  19. september 2020. Ca. 221 km.
Vi har afgang kl. 9 på vores sidste rejsedag, som ikke har nogle specielle store seværdigheder på programmet, men derimod dejlig mc kørsel rundt på Rügen.

Vi starter ud med at køre til færgehavnen Sassnitz, hvorfra der går en del sejlruter, bl.a. til Bornholm og Trelleborg. Vi holder en lille pause, inden vi fortsætter nordvestpå mod Putgarten (ikke Puttgarden...), hvor vi gør holdt ved Kap Arkona Fyr og nyder udsigten og havluften.

Vi kører videre sydpå og standser ved en dæmning med sluse og flere fiskerøgerier, inden vi gør holdt et hyggeligt sted, hvor vi kan spise frokost.

Efter lidt mere sightseeing kørsel på den vestlige del af Rügen kører vi nu østpå og ankommer til Sellin - en lille hyggelig badeby, som er meget besøgt om sommeren.


I Sellin kan gæsterne vælge mellem to måder at afslutte  dagen på:

-
fri kørsel på egen hånd rundt på Rügen og derefter tilbage til hotellet.

eller

- sammen med turlederen tager man en tur med et hyggeligt gammelt damptog ("Kleinbahn",9 Euro t/r) - det er rigtig hyggeligt og tager ca. en times tid.  Derefter tilbage til hotellet.

5. Rejsedag. Søndag 20. september  2020. Ca. 400/340 km.
I dag er det hjemrejsedag, og efter morgenmaden er rejsedeltagerne velkomne til at følges med turlederen mod Danmark eller køre individuelt hjem. Ruterne mod Danmark forventes at være lette at køre, idet der på søndage ikke er nogen tung trafik på landevejene. Til Padborg er der ca. 400 km og til  Rostock ca. 120 km fra hotellet.

Sværhedsgrad:
Alle kan deltage på rejsen, idet den er tilrettelagt således, at alle skulle kunne følge med og klare de fine dagsture.

Turen starter om morgenen på et fælles mødested lige syd for grænsen om morgenen på den første rejsedag. Rejsedeltagerne modtager fra Motour et forslag til et hyggeligt overnatningssted tæt ved mødestedet, hvis man ønsker at ankomme dagen før.

For gæster fra Sjælland foreslår vi, at man tager Gedser-Rostock overfarten og mødes med de øvrige gæster på hotellet om eftermiddagen på den første rejsedag.

Det forventes, at du som deltager på rejsen sætter dig ind i rejsens forløb og forholder dig sagligt til dagsruternes længde og typen af ruter, som vi skal køre, inden du bestiller rejsen.

Hvis du kører på en ældre motorcykel, som måske ikke er vant til at blive kørt flere dage i træk, skal du være helt sikker på, at din maskine kan klare rejsen. At man kører på en ældre motorcykel er ingen hindring for at deltage, men det er vigtigt, at rejsedeltagerne forstår, at en god rejsegennemførelse også kræver, at deltagerne forstår vigtigheden af at være en harmonisk del af trafikken og derved have fokus på sikkerheden. Din motorcykel skal naturligvis overholde de gængse støjkrav og være godkendt. I Tyskland er der krav om kørsel med originale udstødninger eller TÜV godkendte eftermonterede udstødninger. Dæk må ikke være ældre end 5 år.

Motorcykler under 450 ccm3, såkaldte "kineser-motorcykler" eller scootere og el-motorcykler kan ikke deltage på rejsen.

Du skal være erfaren motorcyklist og vant til at køre fællestur sammen med andre motorcyklister. Hvis du ikke er så vant til at køre fællestur med andre, bør du ringe til Motour.dk og lige tale med os om dette. Normalt skal turlederen nok hjælpe dig med at lære fællestursteknikken at kende, så du ved, hvordan det foregår. Det er ikke svært, men det kræver, at du er en erfaren motorcyklist og vant til at køre i trafikken.

Den længste udflugt på rejsen er op til ca. 260 km (dog er der ca. 400 km fra Padborg til hotellet, hvis man ankommer den vej). Det kan fint klares på en dag ved at køre en kombination af landeveje og hovedveje, som der er planlagt og beskrevet i programmet. Vi gør meget ud af at tilrettelægge dagenes forløb, og de angivne dagsstrækninger er faktuelle kilometer. Det betyder også, at hvis en deltager hellere vil vælge at køre motorvej, så er man velkommen til at gøre det på egen hånd.

Det er absolut nødvendigt at følge den almindelige trafikrytme, for ellers vil det gå ud over sikkerheden på rejsen, og på en Motour.dk-rejse er der altid fokus på sikkerheden, og derfor er vores turledere naturligvis altid på motorcykel sammen med gæsterne.

Rejsebeskrivelse og rejsebetingelser.
Ved bestilling af rejsen såvel online som pr. e-mail eller telefon, bekræfter du som rejsedeltager, at du har læst rejsebeskrivelsen og rejsebetingelserne.

Rejsens samlede længde:
På denne rejse køres ialt ca. 660 km udflugter.Hertil skal du lægge rejsen til og fra hotellet.

Hvem skal man bo sammen med, hvis man rejser alene?
Hvis du ikke har nogen at rejse med, forsøger Motour.dk gerne at hjælpe med, at du får en at bo sammen med. Vi forsøger at sammensætte de rejsende, således, at man - hvis man rejser alene - naturligvis bor sammen med en af samme køn. Hvis der rejser et ulige antal, der ønsker at dele dobbeltværelse, vil den sidste, der bestiller være nødsaget til at tilkøbe enkeltværelse (du kan naturligvis ikke annullere din bestilling, fordi Motour.dk ikke kan finde en makker til dig, det er blot en service uden garanti, men det lykkes ofte).

Du får en oversigt over deltagere og værelser i de sidste papirer, som du modtager 14 dage inden afrejse.

Antal deltagere:
Der er plads op til ca. 12 deltagere på rejsen. Der er ofte 2/3 antal motorcykler i forhold til antal deltagere.

Turledere:
Turlederen møder gæsterne på rejsens hotel.

Turlederensørger for alt praktisk på rejsen, og kører forrest på alle udflugter.
Turlederen har lagt rejseplanen og fundet de gode ruter og pausesteder. Vores turledere er erfarne motorcyklister og vant til at rejse på motorcykel.

Turlederne har naturligvis også kørt flere gange i områderne, som vi skal til på denne rejse.

Turlederen er ikke en guide, der fortæller alt om historie, bygningers struktur og byggeteknik såvel som konge- og kejserrækker, men turlederne fortæller om praktiske ting og de erfaringer og den historie, de har forberedt sig på til rejsen. Turlederen oversætter naturligvis også ved de forskellige besøg, og står til rådighed omkring alt praktisk, check ind/ud og praktiske informationer omkring hver dags udflugter.

Turledere:
Turleder på denne tur er Anders Andersen.
Anders har kørt motorcykel siden 2010 og har haft flere forskellige motorcykler; han kører idag Yamaha XTZ 1200 Super Ténéré. Anders er halvt norsk og har derfor kørt en del i Norge, men han har også kørt meget i Danmark, Sverige og Tyskland. Death Valley på Harley i USA har han også prøvet. Han har været på Rügen flere gange tidligere, både med Motour.dk og på egen hånd. Anders har siden 15.10.19 været indehaver af Motour.dk.

Anders står for hele arrangementet og tager sig af alt det praktiske før og under hele rejsen.


Indkvartering:
På denne rejse benytter vi ét hotel, hvilket gør den praktiske bagagehåndtering let for alle gæster.

Det hotel, som vi benytter på denne rejse er et godt 3-stjernet hotel af tysk kvalitet centralt på Rügen.

Hotellet byder på en typisk tysk morgenbuffet og aftensmaden serveres hver aften som 3-retters middag eller evt. buffet.

Der er wi-fi på hotellet og på alle værelser.

På hotellet skal der pr. nat/gæst betales et gebyr på € 2,5 til de lokale turistmyndigheder. Turistskat er inkluderet i rejsen for alle gæster.

Rejsemateriale inden afrejse:
Alle rejsedeltagere modtager senest 14 dage inden afrejse de sidste rejsepapirer med alle praktiske informationer for hele rejsen. Der medsendes tillige en simpel deltageroversigt, så der er mulighed for at tage kontakt med de andre rejsende. Ved tilmelding til rejsen accepterer du, at Motour.dk kan angive dit navn, din hjemby og dit telefonnummer på deltageroversigten, der udsendes med de sidste rejsepapirer.

Afbestillings- og rejseforsikring:
Motour.dk tilbyder alle rejsende mulighed for at tilvælge afbestillings- og/eller rejseforsikring for den bestilte rejse. Du kan læse om disse muligheder under fanen INFO, hvor du også kan vælge direkte adgang til bestilling af afbestillings- og/eller rejseforsikring.

Ved bestilling af rejsen angiver du, at du har haft mulighed for at tilvælge afbestillings- og rejseforsikring.

Vær venligst opmærksom på, at afbestillingsforsikring senest skal vælges, når depositum betales for rejsen. Rejseforsikring kan bestilles indtil 5 dage inden afrejse.

Forbehold:
Der tages forbehold for ændringer i programmet, evt. programplaner hos vores samarbejdspartnere samt valutaændringer. Valuta beregnet pr. kurs 10/10 2019. Ved væsentlige udsving vil der blive opkrævet difference fra kursberegningsdatoen.

Hvis der ikke er en rimelig og ligelig fordeling af deltagere på udflugterne mellem de to turledere, tager vi forbehold for at måtte ændre i fordelingen eller forløbet på udflugten.

Henrik Tang fra Motour.dk har taget de fleste af billederne på denne side.

Prisoversigt:

3.950,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse
850,- kr. enkeltværelsestillæg


Prisen inkluderer:
Rejselængde og forplejning:

• 5 dages rejse

• 4 overnatninger i delt dobbeltværelse bad og toilet, tv

• Halvpension fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen

• Morgenmaden består af morgenbuffet
• Aftensmaden er 3-retters menu eller buffet

Aktiviteter/udflugter:
• Alle udflugter er inkluderet
• Turleder på motorcykel fra Motour.dk

Diverse:
• Lokale skatter, turist-skat, moms og afgifter
• Dansk moms
• Afgift til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:
• Benzin, lommepenge, frokost samt drikkevarer til maden

• Færgeoverfarter

• Evt. parkeringsomkostninger

• Entré til museer

• Evt. tur med veterantog

• Evt. afbestillings- og rejseforsikring (se nærmere under info for tilvalg)